Så er det min tur til at skrive igen om livet hos os og vores kaniner. Sidst jeg skrev, havde vi diarre i stalden, hvilket vi klarede uden at miste nogen dyr. Der var dog et par stykker, der havde en del klumper af afføring i bagdelen, og den slags er ikke sådan at få af. Kaninerne er ikke ret gode til at få det af selv, så der må hjælp til, og det er ikke så let endda. Forsøger man at klippe det af, kommer man let til at klippe i kaninen, og forsøger man forsigtigt at hive det, risikere man at flå skindet af kaninen, så man står med en pels i stedet for en kanin. Hvad gør man så? Bad er sidste mulighed, og det er jeg ikke meget for, for fra jeg var lille af, har jeg haft en forestilling om, at kaniner hader bad lige så meget som katte, og at det er synd for kaninen. Der er dog ikke nogen vej uden om. Jeg har ikke andre bud på at få dem rene, så i bad må de. Inden da har jeg dog smugkigget på Youtube, og søgt på kaniner, der kommer i bad. Jeg ser mest amerikanske kaniner, som bliver smidt i poolen af deres ejere, som jublende står og ser på kaninen, der panisk forsøger, at svømme ind til kanten eller forsøger at komme op af poolen. Det ser bestemt ikke ud til, at de kaniner nyder det. Men jeg ser faktisk også et par klip af et par kaniner, der sidder i et badekar med rendende vand og vasker sig i vandstrålen, og kaniner, der selv er hoppet i en vandpyt på en meget varm dag. Så jeg vover pelsen, og lægger an til at putte Chestnut og hendes to store unger Cucumber og Carrot i bad. De 3 kaniner er blå Hermelin hollænder, med rigtig gode tegninger, så de skal også gerne blive klar til udstillingssæsonen. Jeg fylder en vaskebalje med et par centimeters lunkent vand og sætter første kanin i. Det går fint, Chestnut sidder pænt og stille og ser ikke panisk angst ud, ligeledes med de to øvrige. Mens de sidder i baljen, begynder de faktisk selv at vaske sig, som om de forstår, hvad det handler om. Det kan også være at, de bare synes, at det er mærkeligt med alt det vand og vil gerne have det væk. Ikke desto mindre udvikler det sig til en ganske hyggelig badescene, med 3 kaniner, der bagefter er ganske rene.

Hvis der er nogen, der skulle have studset over navnene, der alle sammen starter med ”c” følger forklaringen her. Alle vores omkring 100 kaniner har navne. I år er det ”d-år” sidste år ”c-år” og så fremdeles. Så vi altid har styr på hvilket år, vores kaniner er født. Hermelinerne er opkaldt efter blomster, frugt, grønt og drinks eks. Coca Cola og Cremefraiche. Lille Rex er opkaldt efter geografiske steder, byer og lande eks. Congo, China og Chicago. Løvehoveder efter personer eks. Cæsar og Cleopatra og Dværg Vædderne efter alt muligt andet eks. Cowboy, Cinderella og Coronel.

Ellers er landsudstillingen jo vel overstået. Jeg havde en del Lille Rex med, samt et par Løvehoveder og 2 Hermelin hollændere. Det lykkedes mig at få et par 0’er for dobbelthage på et par af Lille Rexerne, øv, men fik også Rex klubbens pokal for bedste resultat for Lille Rex. Forstår ikke helt, hvordan det gik til. Eftersom, der var andre dyr, der var bedre end min. Men måske har det været importerede dyr, eller ejeren ikke medlem af Rex-klubben. Ja hvad ved jeg? På det område føler jeg mig stadig lidt grøn. De to Hermelin hollænder fik 92,5 og 93,5 points, hvilket jeg er tilfreds med. Målet med dem var bare, at få over 92, da de jo fortsat er noget svære at få rigtig tegning på.

Ellers er avlssæsonen godt i gang. Vi har omkring 80 unger i rederne. Det er særligt Lille Rex og Løvehoveder, der har været flittige. Hermelinerne og Dværg Vædderne er først lige kommet i gang, og flere har snydt. Har allerede udvalgt mig et par gode castor hunner med god krop og tæt pels, jeg glæder mig til at følge. Det er super efter som, jeg der ikke rigtig var nogle gode sidste år. Hos Hermelin hollænderne, er der også et par unger med ok tegninger, men bestemt også nogle, med tegninger, der næppe kan gå under betegnelsen hollændertegning.

Ellers har foråret budt på et lille eksperiment. Jeg har længe kigget langt efter kattekressetrær og tænker, at de kasser og huler, der ofte følger med, må være lige noget for kaniner. Men, de er jo lidt dyre, så jeg finder en beskeden en på Den Blå Avis, og sætter den ind i en hestebox til japaner Dværg Vædderen Challenger, der skal være testpilot eller forsøgskanin om man vil, i det jeg tænker, at det lige må være noget for en nysgerrig kanin. Der er en kasse for neden og et bræt kaninen kan hoppe op på det nys indkøbte kattekressetræ med kasse. Anyway kattekrassetræet ind i hesteboksen til Challenger, og så slår jeg mig ellers ned i halmen med et kamera, for at dokumentere Challengers brug af kattekrassetræet. Challenger er da også interesseret i krassetræet og hopper hen for at se, hvad det er for noget, men så får han øje på mig i halmen, og skal hen, og se hvad jeg laver. Challenger hopper to gange frem og tilbage mellem krassetræ og mig, inden han stopper og lægger hovedet på mit ben og vil nusses på hovedet. Challenger er ellers ikke sådan vant til at blive nusset meget med, men her bliver han sidende og gerne vil nusses. Hmm Challenger er ganske nuttet som han sidder der, og det er ganske hyggeligt, meeen ikke lige det der var meningen i forhold til mit forsøg. De efterfølgende dage holder jeg øje med om Challenger skulle være interesseret i sit krassetræ, men han virker end ikke til at have været inde i kassen. Samme resultat med vores Belgiske Kæmpe hyggekanin Carlos. Så den første konklusion må være, kaniner foretrækker mennesker frem for kattelegetøj, at kassen lugter at kat, så Challenger og Carlos ikke vil nærme sig den, eller at det er under seres værdighed at interessere sig for brugt legetøj. Tror dog ikke at forsøget er omfattende nok til nogen slags konklusion andet end, at det ikke interesserer Challenger og Carlos og tænker, at jeg skal gøre forsøget med et par andre kaniner.

I januarnummeret af kaninbladet skrev jeg, at vi i år gerne vil have nye bure og mere plads til kaninerne samt evt. starte kaninpension op. I forhold til de nye bure, har vi materialerne, men må konstatere at Søren (min mand) ikke har tiden til at få dem bygget. Derfor er vi nu i gang med at undersøge alternativer. Vi har kontaktet en produktionsskole, for at høre, om de kan hjælpe. De vil de gerne, meeeen de har temmelig meget at lave, så der vil gå lang tid inden det bliver en realitet. Jeg har foldere på et par tyske firmaer, der laver nogle fine bure, som overvejer, men har nu også taget kontakt til den lokale tømre. Så må vi se, hvad det kan blive til.

Et andet projekt i år, var at starte en kaninpension, men det er heller ikke bare noget man gør. Forholdene skal være i orden og det er nødvendigt at kende til lovgivningen på området. I det hele taget er der faktisk en del lovgivning, vi som avlere er underlagt. Men det er ikke sådan lige, at finde ud af, hvilke dele man er underlagt. Fødevarestyrelsen, som en del af lovgivningen er underlagt er ikke sådan lige at danse med, faktisk er det til tider umuligt at få et klart svart fra dem, og til tider helt groteske svar man får, så det tager sin tid at få styr på den lovgivning. Tænker, at det er et relevant emne at tage op her, når jeg får lidt mere styr på det.

Her mens jeg skriver disse linjer står vi over for den meget omtalte marts snestorm. Her dagen før snestormen, blæser det temmelig voldsomt. Vores kaniner står i en lade, men den er ikke helt tæt, og det trækker temmelig meget. Jeg må ud og lægge presenninger over nogle af burrerne, flytte et par kaniner til andre burer og stoppe halm i et par huller i laden, for til sidst at sætte et par wrapballer foran porten, der ellers står og blafre faretruende. Håber at I kom godt gennem stormen og, at I fik sikret jeres kaniner, så de ikke endte med at blæse væk eller bliver forkølet.

April hos Klaken. Man bader da kaniner? Eller gør man?