Hvorfra

Kaniner er forskellige

Kaniner er forskellige, de har forskellig form, størrelse og gemyt. Inden man anskaffer sig en kanin er det derfor en god ide at overveje, hvilken slags kanin man vil have, hvor stor den må være, skal man bruge den til udstilling, hop eller som kælekanin for små børn. Kaniner vejer fra 700 gram til mere end 10 kg. ofte er der en sammenhæng mellem kaninens temperament og dens størrelse, jo større kanin, jo roligere temperament.

Ofte er hermeliner og dværgharer livlige, mens de lidt større hollænder og dværgvædder er roligere.

Kaniner fra en avler

Der findes kaninavlere i hele landet, nogle har bare et par enkelte dyr, mens andre har 100 eller flere. Avlerne avler som regel racerene kaniner. Ungerne er ofte øretatoveret og sælges med en afkomstattest. En øretatoveret kanin, der leder op til racestandarden kan udstilles. En kanin, der har opnået 92 ud af 100 points på en udstilling efter at den er 6 måneder gammel kan stambogsføres.

Hos en avler vil man ofte kunne vælge mellem flere forskellige kaniner og se ungernes forældre.

En kanin hos en avler koster omkring 300-400 kr.

Kaniner fra en dyrehandler

Hos en dyrehandler er det ofte de samme dyr, man køber som hos private. Det er som regel Hermeliner, Dværg Væddere og Løvehoveder samt blandinge af disse. Ofte går de under betegnelsen dværgkaniner. Det kan være svært at vurdere, hvor stor kaninungerne bliver, da du sjældent kan se forældrene.

Hos dyrehandleren er der ofte et udvalg af forskellige kaniner, og man kan købe bur og udstyr til kaninen.

Kaniner hos dyrehandleren koster typisk 300-400 kr.

Kaniner fra private

Man kan få eller købe en kanin hos naboen, kollegaen eller finde den på den blå avis hos personer med bare et par kaniner. Disse kaniner kan være blandingskaniner eller være racerene ofte de små kaninracer hermelin, dværgvædde, løvehoved . Af og til går disse kaniner under betegnelsen af racen dværgkanin. En dværgkanin er ikke en race, men en samlebetegnelse på de 4 mindste kaninracer: Hermelin, dværgvædder, løvehoved og den mindst udbedte dværghare.

Fordelen ved disse kaniner er at man ofte får kaninen billigt eller måske gratis, og at man som regel kan se både moderen og faderen og få et indtryk af hvordan de er og hvor store de bliver. Men der er sjællendt afkomstattest på dyrene, og det er ikke sikkert, at du kan få så mange gode råd med på vejen, som hvis du køber hos en erfaren avler.