En tam kanin

kanin, kaniner

Kaniner er byttedyr

Kaniner er byttedyr! Glem det aldrig. Kaninen vurdere verden ud fra om den kan blive spist. Gør du en pludselig bevægelse, kan den blive forskrækket, nærmer du dig den hurtigt eller ovenfra, kan den blive bange. Vær i det hele taget opmærksom på om du gør noget kaninen kan opfatte som farligt. Særligt hvis den sidder og trykker.

Kaniner er hurtigere end dig

Kaniner er hurtigere end dig. Glem det ikke. Udkæmper du en kamp med kaninen om hvem, der er hurtigst, vinder den, læs du har ikke en kinamands chance for at fange en kanin, der ikke vil fanges, ved at løbe efter den.

Kaniner er nysgerrige

Kaniner er nysgerrige! Glem det ikke og tænk i at pirre dens nysgerrighed. Noget der gør selv den mest sky kanin nysgerrig er, når man krabler i halmen. Den tillidsfulde kommer straks hen for at se hvad man laver. Den mere sky kanin, der ligger og trykker sig, bevæger måske bare ørene hen imod dig eller løfter hovedet, men det er også en god start.

Du er klogere end kaniner

Du er klogere end kaniner. Husk det når du skal fange en kanin. Løber du rundt efter den eller jager den rundt i buret, bliver den minde og mindre tam, lad så vidt vær med at komme hurtigt og ovenfra og sørg for at pir dens nysgerrighed.

Racen

Der er forskel på de forskellige racers temperment. Generelt er Dværg Væddere og Løvehoveder, lettere at gøre tamme end eks Hermeliner, der nogle gange er noget mere livlige og sky. Men jeg synes dog, at der er mindst lige så meget individuelle foreskelle på de enkelte kaniner. Jeg har  altid haft Hermeliner, også da jeg var barn og har haft en forkærlighed for dem.

Han eller hun

Hanner er generelt roligere end hunner. Støder man lejlighedsvis på en aggressiv kanin, er det ofte en hunkanin. Aggressive hanner er uacceptabelt, men man acceptere som regel, at en hun er aggressiv/sure, når de er i brunst.

Klaken Kaniner - Nordskovvej 13 - 4681 Herfølge - Telefon 30 31 26 51 - 25 30 87 90 - info@klaken-kaniner.dk

Medlem af Danmarks Kaninavlerforening - Hollænder Schecke Klubben - Dværgklubben - Rexklubben