Flere kaniner sammen?

Af Maria Gullestrup, Klaken Kaniner. Bragt i Kaninavlerforeningens blad. Artiklen er skrevet på baggrund af internationale forskningsresultater.

For nyligt læste jeg en debat på Facebookgruppen for Kaninavlerforeningens medlemmer, om hvorvidt flere kaniner kan gå sammen. De fleste synes at mene, at det er en ret skidt ide. Jeg er mere tvivlende. Det er mit indtryk, at kaniner har meget glæde af at være sammen, men også, at de kan være temmelige voldsomme ved hinanden. Jeg har derfor forsøgt at finde lidt forskning på området. Resultaterne er bestemt ikke entydige, snare ” både og”.

Den ene forskningsartikel jeg har fundet frem til, er skrevet af Marco Ruis fra Animal Science Group i Holland. Han har forsket i betydningen af flere avlskaniner i same bur som et alternativ til en kanin et bur. Den anden artikel omhandler forsøg med at lade forsøgskaniner gå sammen.

Ifølge Ruis gør flere kaniner i samme bur det muligt for kaninerne af have social kontakt med andre kaniner, det gør det muligt at give kaninerne mere plads at røre sig på, samt giver mere plads til at funktionsopdele buret, så der er plads til, at de kan spise et sted, sove, have rede og toilet forskellige steder i buret. Alt sammen noget, der medvirker til at sikre kaninernes trivsel.

Med den stigende interesse for dyrevelfærd, iværksatte the Animal Science Group en række forsøg med at holde flere avlshunner sammen, og i nogle forsøg avlshunner med en enkelt han sammen. Resultatet var, at der ikke var nogen tvivl om at trivslen ud fra de ovennævnte kriterier steg ved at holde kaninerne sammen, men at det har ret store konsekvenser i forhold til den tid, der skal bruges på pasning, og at det giver andre trivselsproblemer bl.a. i relation til bid og helbredsproblemer.

Det største problem i relation til at holde flere avlshunner sammen, var fremmede hunners adgang til redekasser med unger. Fri adgang til alle redekasser kan medføre en øget dødelighed blandt unger, og konkurrence blandt hunnerne om de gode redepladser.

Aggressivitet

Forskningen viste, at hunner foretrækker nogle redepladser frem for andre, og at de vil konkurrere for at få de bedste steder. Er en rede allerede optaget, kan en hun alligevel godt finde på at lægge sine egne unger i reden alligevel, hvis hun finder reden velegnet. Ofte vil nr. 2 hun så slå, de første unger ihjel, specielt hvis disse ikke er af samme alder som hendes egne. Jeg har dog hørt om en avler her i Danmark, hvis to hunkaniner (søstre) lagde ungerne i samme rede og passede dem sammen. Jeg har selv erfaringer med at lade ældre unger gå sammen med deres mor og hendes nye kuld, uden at der har været problemer. For at undgå kampe om de gode redepladser udviklede forskerne et elektronisk bursystem, hvor man via en chip i kaninens øre sikrede, at de enkelte hunner kun havde adgang til en rede.

I et forsøg, hvor man holdt hunkaninerne sammen i grupper på to, opstod der en del aggressivitet specielt i slutningen af de to hunners drægtighed. 

2 ud af 10 par måtte helt adskilles, da aggressiviteten var så stor, at de to kaniner endte

med kun at opholde sig i den del af buret, hvor den anden ikke havde adgang. Aggressiviteten faldt, hvis de to hunner var kuldsøstre.   

I et andet forsøg hvor 1 han blev holdt sammen med 4-5 hunner i et større bur, hvor hver hun alene havde adgang til sin egen redekasse, viste at aggressivitet målt efter bidmærker på kaninerne var mindre.

Der opstår ikke kun problemer i relation til kamp om de gode redepladser, men også når nye hunner introduceres til gruppen, og når hunnerne kommer i brunst.

Aggressiviteten steg, når gruppen skulle dannes, og når nye hunner blev introduceret til gruppen.

Der var mindre moderate bid i forbindelse med etablering af et socialt hierarki i gruppen, men sjældent seriøse bid. Der blev ikke registreret aggressivitet mod ungerne.

I kommerciel avl anbefales større grupper på 5-8 kaniner, to kaniner sammen anbefales ikke, om end aggressiviteten synes at falde ved kuldsøstre, og øges ved kamp om redepladser.

Sundhed

Forsøgene viste, at det kræver en særlig høj hygiejnestandard at holde kaniner sammen, da kaninerne går tæt sammen og derved lettere smitter hinanden. Strå, savsmuld og andet løst bundmateriale viste sig at være svært at holde rent, hvorfor særlig risikoen for coccidiose var forhøjet, når flere kaninerne gik sammen.

Forsøgene viste også at kaninerne fik færre muskel- og skeletproblemer, når de gik sammen med andre kaniner, fordi de samtidig fik mere plads at bevæge sig på.

Tidskrævende

De komplekse bursystemer i forsøgene, var mere arbejdskrævende end, hvis kaninerne gik hver for sig. Dels krævede det en tættere overvågning, det var sværere at indfange dyrene, og krævede mere tid at holde kontrol med unger og ungdyr, og det tog længere tid at rengøre buret.

Konklusion

Konklusionen på forsøgene var, at hvis det skal lykkes at holde avlshunner sammen kræves en separat adgang til redekasser for hver hun. Burbunden synes at være en udfordring. Halm forurenes og mindsker hygiejnen. Forskellige typer af riste bedre hygiejnen da kaninerne kommer i mindre kontakt med afføringen, men metalristene udgører et problem. Plastristene er mindre holdbare, det er vanskeligere for afføringen at falde igennem og vanskeligere at rengøre end metalriste, og der opstår lettere problemer med kaninernes fodsåler på plastristene, sandsynligvis fordi de lettere bliver våde af urin og afføring end metalristene.

Det anbefales ikke at have løst materiale i buret som halm, da det forurenes og mindsker hygiejnen.