Graham
Laden
Stalden
Russer Lille Rex.
Gepart Lille Rex
Graham Allan. Avler af Lille Rex og Rex
Af Maria Gullestrup, Klaken Kaniner. Bragt i Kaninavlerforeningens blad.
Jeg har sat Graham Allan stævne for en snak om kaniner i hans stald i Nibe. Graham er nok den avler, der sammen med mig har flest Lille Rex. Graham har mange kaniner, og selv om jeg har mange omkring 120, tror jeg ikke, at jeg har så mange som Graham. Men jeg er nysgerrig på, om han slår mig også med antallet af Lille Rex.
Graham er ellers ikke lige typen, man ser som prototypen på en passioneret kaninavler, Han har stort fuldskæg, mange ringe i ørerne og massere af tatoveringer. Besøger man hans Facebook-side får man indtryk af, at tatoveringer og kaniner er hans store passioner. Men når man møder ham, kommer der også andre sider frem. Graham er fårehyrde! og en af de få af slagsen i Danmark, og så er han ægte skotsk import. Sammen med sin engelske kone Sue kom han her til landet for 41 år siden, for at dele ud af sin store viden om får. Han bor pragtfuldt på landet med udsigt ud over Limfjorden, så langt ude, at min GPS sender mig en kraftig advarsel, da jeg taster adressen ind. Skærmen bliver helt rød, og der står ”Advarsel – Ankomstpositionen er på ikke asfalteret vej”. Der er dog heldigvis ikke faldet sne endnu, så jeg våger mig ud til Graham.
Da jeg kører ned af grusvejen, kommer jeg først forbi en større svineproducent, inden jeg i det næste hus spotter Duracell kaninerne i vinduet, og kaninstenfigurer. Jeg må være kommet til det rigtige sted! Ganske rigtig, der står Graham. Vi går over i stalden, hvor der er virkeligt mange kaniner, og jeg kan ikke lade være med som noget af det første at spørge, hvor mange Lille Rex han har. Det ved han ikke, og da jeg ikke lige har mod på at give mig til at tælle, og ej heller har helt styr på, hvor mange jeg selv har, må jeg lade den kappestrid være uafgjort. Godt det samme, for skal jeg være ærlig, tror jeg, at han har flere end mig!!!
Graham er til Rex, og ud over et par enkelte Satiner har han kun Rex i stalden både de store og de små og i rigtig mange forskellige farver. Jeg ser i hvert tilfælde Rex i gepard, sort, hvid rødøjet, russer, blå, castor, blå, dalmatiner, otter, zobel & white og royal tuxedo. Hvad nok på dansk vil gå under betegnelsen kappetegnet. Jeg tror ikke helt, at Graham går ind for den tilgang, at de bedste resultater nås ved at holde sig til få racer og få farver. Nok racerne, men farver har han mange af.
Interessen for kaniner og Rex stammer faktisk fra en tid, hvor Graham tog ud og klippede får om kap med Bent Jørgensen på landets dyreskuer. For de af jer, der ikke kender Bent Jørgensen, er han en mangeårige avler af Rex kaniner og forfatter til bogen ”Rex kaninen – en helt anderledes kanin”. Da Graham stoppede med fårene, fik Bent Jørgensen ham overtalt til at starte op med kaniner, Rex kaniner.
Graham har sine dyr i en lade i direkte tilknytning til huset. Der er adgang direkte fra huset, så han ikke behøver at gå uden for en kold dag, som den jeg besøger ham. Lange rækker af bure med 3 bure i højden. Stalden er delt op i 3, selve stalden, hvor de fleste af hans kaniner bor, en container i haven, hvor nye dyr kan isoleres samt bure på ladens loft, hvor evt. syge dyr kan isoleres. Kaninerne har god plads i buerne.
Jeg er jo lidt nysgerrig på, alt der kan rationalisere pasningen af så mange dyr, og får da også et par ideer og tricks med hjem. Graham har tyske, orange drikkedunke til de fleste af hans kaniner (som vist også sælges hos Bennie) og en vandslange, med hane på, så man ikke hele tiden skal hente vand, man kan vande fra slangen. Drikkedunkene er lette at fylde. Der er et låg, der skubbes op med en hånd. Jeg har også nogle, der åbnes fra oven, men låget drejes, og det kræver 2 hænder, så man skal stille vandkanden inden man kan vande.
Graham har også et par enkelte foderskåle, hvor der kan fodres udefra. Jeg har overvejet dem, men er ikke helt sikre på, at de er så smarte. Jeg tror, at jeg vil komme til at snyde, så jeg bare fodre ude fra og ikke kommer ind til hver enkelt kanin hver dag. Hvilket jeg tror er nødvendigt, hvis man skal have omgængelige dyr og have føling med deres helbredstilstand. Graham giver dog hø inde i burene de fleste steder, så han skal også ind i buret hver dag. Endelig har flere lågernes hængsler sat skråt så, de lettere lukker i. Smart.
Graham fodre med hø samt en blanding af byg, majsflager og piller. Skulle han en sjælden gang være hjemmefra, får kaninerne udelukkende hø, da han ikke gerne lader andre fodre sine dyr. Et råd jeg nok også vil gå over til.
Graham udstiller en gang imellem, men udstilling er egentlig ikke hans største interesse ved kaninerne. Han nyder avlsarbejdet og arbejdet med at fremavle de egenskaber han gerne vil have frem. Meeen at Graham ikke er så meget på udstilling, er nok en sandhed med modifikationer, for på vægen i stalden hænger massere af æresbeviser, som han har fået gennem tiderne. Og da jeg møder ham på Sjællandsudstillingen i begyndelsen af december, er han da også nr. 19 på ærespræmielisten med sine gepard Rex kaniner.
Vi kigger på kaninerne og Graham viser mig et par af sine Rex med russertegning. De er modsat af, hvad jeg troede helt hvide, når de bliver født, men bliver gradvis mørkere på løb (ben) snude, hale og ører, når de bliver ældre. En udfordring ved dem er, at ungerne ofte bliver rene albinoer, altså uden det sorte på løb, snude, hale og ører en anden, at der ikke er særlig mange avlere af dem, så det er svært at få nyt blod. Et problem som Graham og også jeg ofte løber ind i, med de mindre udbredte racer og farver vi avler. Graham hentet en del dyr i udlandet, særligt i England, hvor han jævnligt kommer, da han jo har familie der. Når jeg før har hørt Grahams navn, var det da også bl.a. i relation til, at han havde forbindelser til engelske avlere og kunne hjælpe med at hente kaniner der. Jeg har købt kaniner i Tyskland, men har ingen erfaringer med indkøb fra England, så jeg er noget nysgerrig, om man køber dem på udstillinger, om de kræver helbredsattester m.m. Men som jeg forstår det, er det ikke så let at købe kaniner på udstillingerne i England, som eks. i Tyskland og Holland. I England bliver der nemlig stort set ikke solgt kaniner på udstillingerne. Man skal kende avlerne. Man skal dog ikke have nogle sundhedsattester på de dyr, man henter hjem. Dog skal man være opmærksom på, at man som ved import fra andre lande skal have en importtilladelse, hvis man henter flere dyr hjem end 5. Det har tidligere ikke været noget problem, at tage kaniner med færgerne fra England, men på det seneste er de begyndt at kræve 200 kr. pr. kanin, og de skal blive i bilen under overfarten. Har man en enkelt kanin med hjem går det nok. Men bliver det til nogle stykker, kan det ofte bedre betale sig at tage tunnelen hjem fra England.
Kaniner fra Tyskland, Sverige, Holland og Østrig har dog også fundet sin vej til Graham. Senest 4 Lille Rex lux og dalmatiner fra Østrig, hvor han har tæt kontakt til Marina Caldwell, der er en af de avlere i Europa, der ved mest om Lille Rex og blå Rex fra Holland.
Det er så småt ved at blive halvkoldt, og vi fortsætter snakken om kaniner i køkkenet med hjemmebag. Det har været hyggeligt og lærerigt at besøge Graham. Besøget resulteret bl.a. i at en dalmatiner Lille Rex ikke længe efter tog turen østover fra Grahams stald til min og at to hvid rødøjede tog turen mod vest. Et genbesøg af Graham til min stald, må jeg har jeg dog endnu til gode.