Vi er en del avlere, der har racer eller farver, der ikke er så udbredte i Danmark. Udfordringen er derfor, hvordan vi får nyt blod til vores avl. Jeg avler bl.a. lille rex og hermelinhollænder. De førstnævnte blev godkendt i Danmark i 2010, og der er endnu ikke særligt mange avlere af dem herhjemme. Hermelinhollænderen har været godkendt herhjemme længe, men med forholdsvis ringe udbredelse. Det skyldes måske, at det er meget vanskelig overhovedet af få avlet nogle udstillingsegnede dyr frem. Rigtigt mange af dem ville blive nullet til udstillingerne på grund af fejl i tegningerne, for store dyr eller for lange ører. Der er få dyr herhjemme, og de der er, er ofte for dårlige eller for nært beslægtet med hinanden. Hvad gør man så? Ser til vores nabolande! Der er ikke mange lille rexer eller hermelinhollændere i Norge og Sverige. Til gengæld er der hermelinhollændere i Tyskland og Holland. Lille rex findes primært i England og Østrig/Schweiz. Da jeg taler nogenlunde tysk, er det forholdsvist let at søge i den retning. For nogle år siden besøgt jeg den tyske landsudstilling med 30.000 kaniner sammen med en veninde. Det var en fantastisk oplevelse, men noget af et gedemarked. Jeg ville have haft et par kaniner med hjem, men udvalget var så stort, at jeg ikke kunne bestemme mig, og jeg var også noget usikker på, hvordan man lige gjorde det. Men i 2010 skulle det være. En oversigt over tyske kaninudstillinger findes på hjemmesiden http://www.kleintiernews.de/seiten/de/kaninchenschauen-termine.php. Desværre er det ikke altid man kan finde informationer om, hvor mange og hvilke dyr, der er på udstillingerne. Men jeg finder da frem til en dværgraceudstilling i den tyske by Wasser-ems med 2.000-3.000 dyr. Min mand og jeg ankommer lørdag formiddag og oplever desværre at mange af dyrene allerede er solgt, blandt andet de få hermelinhollændere, der er på udstillingen. Falder dog for en ræverød hermelin, som vi overvejer at købe. Det viser sig ikke så kompliceret, man finder bare nummeret på den kanin, man ønsker at købe i kataloget og henvender sig på salgsstanden. Vi får lov, at tage kaninen ud af buret for at se den an, og hvad sker der? Jeg har knapt fået taget kaninen ud af buret, før den bliver forskrækket og tager et ordentligt hop ud af favnen på mig og over to burrækker og lander på gulvet mellem næste række af bure. PINLIGT. Vi ligger så og roder rundt på gulvet for at fange kaninen og en flink tysk avler giver en hjælpende hånd med. VI får kaninen indfanget og beslutter at tage den med hjem. Så blev vi den erfaring rigere. Det var ikke så kompliceret at købe en kanin på en tysk udstilling og man kan tage den med hjem med det samme, så man ikke skal blive der hele weekenden. Herligt! Til gengæld er det bestemt en fordel at komme tidligt.

Vi har fået blod på tanden og i 2011 besøger vi så den store tyske landsudstilling, denne gang i Erfurt. Belært af erfaringerne er vi taget af sted dagen før. Vi beslutter, at tage ned for at se, om vi kan komme ind og se dyrene samme dag selv om udstillingen først åbner dagen efter. Det går fint, der er del mennesker, der er ved at stille boder op og alle 27.000 kaniner er i deres bure og er blevet bedømt. Vi kan i ro og mag gå rundt og se på dyrene og finder da også et par hermelinhollændere vi vil gerne vil købe. Vi får også skrevet numrene ned inden en noget stramt udseende tysk dame beder om at se bevis på, at vi må være der. Ud med os! og det kan ifølge damen kun gå for langsomt, hun ledsager os hele vejen ud. Men vi fik hvad vi kom efter, nemlig numrene på de kaniner vi ønskede at købe. Dagen efter ankommer vi tidligt, en halv time før udstillingen åbner.

Men der er allerede masser af mennesker og kaos, da alle prøver at komme ind samtidig. Vi når lige at få et udstillingskatalog inden de over højtaleren meddeler, at en ny sending kataloger er forsinket, fordi lastbilen med dem er væltet! Op mod salgsstanden er der en skubben og masen af den anden verden. Vi får de eftertragtede 4 hermelinhollændere og tager forholdsvist snart efter hjem, det er simpelthen for kaotisk og der er for mange mennesker til man rigtigt kan se noget.

Lille rexerne er et lidt større problem, men ved nogen søgen finder vi dog frem til, at der findes en hjemmeside for lille rexer i Europa. Det er Marina Caldwell fra Østrig, der står for siden og som også har importeret nogle af de første lille rexer fra USA, hvorfra den stammer. Hun må kunne hjælpe os på vej? Det kan hun, og ikke længe efter er vi en dejlig forårsmorgen på vej i bil til Østrig for at hente chinchillafarvede rexer hos hende og castorer hos Herbert Fox i Tyskland. De 2 castorer bliver efterfølgende udstillet herhjemme med 94,5 og 95,5 points, så da Herbert nogen tid efter skal af med hele sin besætning, henter vi alle hans 43-47 kaniner hjem, hvilket skabte noget af et kaos herhjemme, da det gik hurtigt og vi ikke lige havde 47 ekstra bure klar. Hestebokse og lejehuse blev inddraget til kaniner. Mødet med de to avlere var en fornøjelse, det kan varmt anbefales, at tage kontakt med avlere af sammen race som ens egne i udlandet.

Vi får senere sendt lille rexer i 3 farvet dalmatiner og flere hermelinhollændere hjem via et dyre transportfirma. Vi har stor hjælp i tyske udstillingskataloger, hvor man kan finde de gode avlere og søge på disse på nettet, men den tyske salgsoversigt er også nyttig: http://kaninchenzucht.de/bazar/. Jeg tror, at det er den tyske avlerforening, der står bag. Ved forsendelse af kaniner fra Østrig og Tyskland kan man bruge transportfirmaet Geo vex: http://www.kleintierversand.com/ som jeg har gode erfaringer med. Forsendelsespriserne ligger på omkring 30 euro pr. kanin. Man skal dog være opmærksom på, at man skal være registreret som importør af kaniner for at kunne få dem sendt uden selv at ledsage dem! Lovgivning om transport af kaniner findes på fødevarestyrelsens hjemmeside. http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Sider/Forside.aspx. At få et overblik over den lovgivning er til gengæld lettere sagt end gjort. For der er en masse lovgivning, der linker ind i hinanden og som er svært at overskue. Men jeg er efterhånden kommet frem til, at man som privatperson selv må hente op til 5 dyr hjem fra udlandet uden problemer. Skal man have dem sendt, som jeg nævner ovenfor, skal man have en importtilladelse og informationer om den slags, har det efterhånden taget mig nogen tid at finde frem til. Ringer man til Fødevarestyrelsen for at få at vide, hvad det kræver at få en sådan tilladelse, og hvad det koster, henviser de til hjemmesiden, skriver man til dem sker det samme. Nærlæser man reglerne på hjemmesiden fremgår det faktisk ikke særligt klart. Langt om længe finder jeg dog frem til, at det ikke er så svært at få en importtilladelse, man skriver bare ind og beder om det, der er ikke kontrolbesøg, gebyrer eller deslige. Med en sådan importtilladelse kan man få sendt kaniner hjem via dyre transportfirmaer, hvilket unægtelig er en fordel.

Jeg håber, at artiklen kan få de af jer, der har overvejet at hente kaniner i udlandet til at kaste sig ud i det, det er faktisk ikke så kompliceret. Jeg vil dog også opfordre nogle af jer, der har erfaringer med at hente kaniner i Holland og England til at skrive lidt om jeres erfaringer, da det kunne være interessant også at høre om erfaringer fra disse lande.

Import af kaniner