Otter
Castor
3 farvet dalmatienr
Hvid rødøjet, castor, chinchilla
Sort
Vildtgul
Lille Rex
Skrevet af Maria Gullestrup, Klaken Kaniner og bragt i Kaninavlerforeningens blad. Maria har selv omkring ca. 40 Lille Rex i stalden i farverne trefarvet dalmatiner, castor, sort, chinchilla, otter, white og orange.
Historie
Lille rex stammer fra den større race Rex-kaninen. Den første Rexunge så dagens lys i Frankrig i 1919 hos en fransk bonde. Ungen var opstået som en mutation fra en normal pelset kanin. Hos et kuld unger med almindelig pels fandt han en unge med et kort, fløjlsagtig hårlag. I et efterfølgende kuld kom en unge mere med den særegne pels. Fra disse to unger stammer nutidens Rexkanin. Rexkaninen blev først opkaldt efter den engelske betegnelse for bæver ”Beaver”. Da det navn allerede var optaget af en anden kaninrace, blev navnet i første omgang ”Castorrex”. ”Castor” er den franske betegnelse for bæver og ”Rex” den engelske betegnelse for konge. Altså på dansk ”kongebæver”. I den efterfølgende tid hærgede Rexfeberen. Kaniner kunne sælges for astronomiske beløb, da de var meget attraktive som pelskaniner. Feberen hærgede lige ind til den økonomiske krise i 30erne slog bunden ud af pelsmarkede og gjorde Rexkaninen uinteressant som pelskanin. Efterfølgende har Rexkaninen fået en renæssance, og i dag bruges Rexkaninen igen som pelskanin.
Lille Rex eller Minirex som den hedder på engelsk stammer fra USA. Monna Barryhill fra Texas var den første, der avlede den i 1984. Amerikas Kaninavlerforening godkendte den som race i 1988. I USA findes den i dag Lille Rex i 20 godkendte farver. Dens lille størrelse og gode sind gør den til en af de mest udbredte kælekaniner i USA, hvor den også bruges som hopkanin.
I 2004 kom de førte Lille Rex kaniner til Europa. Marina Caldwald fra Østrig var en af de første, der hentede dem fra USA. Hun er stadig en meget aktiv avler af Lille Rex og en del af de Lille Rex, der i dag findes i Danmark, stammer fra hende og hendes samarbejdspartnere i Schweiz og Østrig. Lille Rex har også vundet stor udbredelse i England. De fleste Lille Rex i Danmark stammer dog i højere grad fra Østrig, Schweiz og Tyskland end fra England. Der er flere avlere af Lille Rex i Tyskland, men da det er svært at få godkendt nye kaninracer i Tyskland er den ikke godkendt af avlsforbundet der. Den mindre Hermelin Rex er derimod godkendt i Tyskland og meget udbredt.
I Norden blev den optaget i Nordisk Kaninstandard i 2010. Ifølge Rexklubbens hjemmeside tog det lang tid at få racen godkendt i Norden, da den vægtmæssig lå for tæt på standard Rex. Dette problem blev løst ved at hæve vægten for standard Rex til 2,5 kg. I Danmark er der desværre endnu ikke så mange, der avler Lille Rex eller for den sags skyld Hermelinrex. I 2008 var jeg interesseret i at starte op med avl af disse og skrev derfor til Ela Nørgård, redaktør af dette blad, mangeårig avler af Rexkaniner og formand for Rexklubben. Jeg ville vide, om hun avlede Lille Rex eller kendte nogen, der gjorde. Ela skrev dengang, at hun og hendes mand oprindelig havde importeret nogle Lille Rex fra England. Men nu netop havde aflivet de sidste. Det havde været svært at skaffe blodfornyelse. Blodfornyelse var så derfor primært sket gennem hermelin og standard Rex, hvilket bestemt ikke havde fremmet resultatet.
I de sidste par år er Lille Rex dog ved at blive mere udbredt her i Danmark og de andre nordiske lande. Vi oplever i vores avl også en stigende efterspørgsel fra andre avlere og som kælekaniner.
Tempement
Læser man Wikipedia om Rexkaniner, skulle Rexkaninerne være de mest intelligente race. Det er nu ikke noget, jeg har lagt særligt mærke til. Derimod kan nikke genkende til påstanden i Wikipedia, om at man oftere kan holde flere af disse kaniner sammen uden, at det giver anledning til problemer. I hvert tilfælde undrede jeg mig, da jeg fik en bestand Lille Rex hjem fra Tyskland, over at flere også kønsmodne hankaniner, gik sammen uden problemer. Jeg vil dog også sige, at jeg også har oplevede det modsatte. Som med andre kaninracer, vil jeg dog foretrække, at de ikke går sammen, da det kan give problemer.
PÅ Rexklubbens hjemmeside kan man læse, at Lille Rex temperamentsmæssigt er helt anderledes end standard Rex, søde, kærlige og meget kælne. Jeg har endnu aldrig blandt mine Lile Rex haft aggressive dyr, der bider og angriber, men at de er mere kærlige og kælne end eks. dværgvæddere ved jeg nu ikke.
Helbred
Helbredsmæssigt skulle Rexkaniner have et bedre helbred end andre kaniner om end, nogle af dem har tendens til ømme hæle. At Rexkaniner skulle have bedre helbred end andre kaniner, er ikke noget jeg har bidt specielt mærke i. I min stald har jeg Løvehoveder, Dværgvædder, Hermelin og Lille Rex, men jeg har ikke bemærket, at de skulle have bedre helbred end andre racer. De ømme føder, kan jeg derimod nikke genkendende til. Der er flere af mine Lille Rex, der har slidt pelsen af hælene og enkelte, der har haft fået hård hud eller sågar tendens til sår på hælene.
Udseende
Lille Rex skal være en miniudgave af standard Rex. Den må veje mellem 1,7-2,1 kg. Den er dermed noget større end Hermelinrex, der må veje mellem 800 g og 1,3 kg. Lille Rex adskiller sig også fra hermelinrex ved at have længere snude og ører.
Racen er stadig ikke helt renavlet, hvilket bevirker, at der til tider kommer for store eller for små dyr imellem. Eller dyr hvor næse eller øre er for korte, fordi der er blandet Hermelinrex ind over. Det er også være svært at skaffe dyr, der er helt renavlet i farverne, fordi der er så få avlere, og man til tider kan blive nød til at parre andre farver ind over sine dyr for at få nyt blod eller forbedre dyrene. Linjeavl dvs. parringer mellem forældre og unger er mindre udpræget i USA på grund af religionssyn end i Europa, hvor man ikke har samme tilbageholdenhed med linjeavl. Det skulle gøre at indavl er et mindre problem hos de amerikanske dyr end de europæiske.
Hunkaninerne kan have tendens til dobbelthage allerede efter første kuld unger. Det er ikke mindst et problem i USA, hvor dobbelthage ikke straffes så hårdt som i de nordiske lande, hvor det er en diskvalificerende fejl. I England har man vægtet en god pels. Derfor har de engelske Lille Rex ofte har en meget tæt pels af god kvalitet, men hvor ”betrækket” til tider kan være for stort, så der er hud folder eks. på bagdelen.
Farver
Lille Rex findes i et væld af farver. Herhjemme ses de bl.a. i castor, sort, hvid rødøjet, chinchilla, gepard, dalmatiner og blå. Her lidt om et par af farverne:
Castorfarven var den oprindelige farve på Rexkaninen. Ikke desto mindre, er den farve ikke voldsomt udbredt i Europa, da der ikke er importeret så mange i den farve. Jeg var dog så heldig at overtage den tyske avler Herbert Fochs besætning af Lille Rex bestående af 46 dyr i 2011. Hovedparten af disse var castor farvet. Den første castor, jeg fik hjem fra Herbert, fik 95 points på sin første udstilling, så var niveauet lige som lagt. Der var mange gode dyr imellem, men også nogle, der bar præg af at have standard Rex eller Hermelinrex i sig, dvs. hvor ørelængde og krop ikke passer sammen, som havde for kort snude og øre eller enten var for store eller små i forhold til standarden. Jeg har arbejdet noget på at få en ensartet standard, men der kan stadig ind imellem komme dyr, der ikke lever op til standarden. Pels og krop er dog ellers efterhånden rigtig gode på disse dyr. Den særlige udfordring ved castor Rex er imidlertid farven. Pelsens bundfarve skal være mørk, mellemfarven rød og dækfarven sort. At få alle 3 til at spille sammen er noget af en kunst, men ind imellem lykkes det da. Da farven ikke er færdigudviklet før efter 3 fældninger, kan det dog være svært at vælge de bedste dyr ud tidligt. Ifølge de to amerikanske avlere Patty Kovell og Jamie O'Brien, der har gjort et stort genetisk udredningsarbejde i forhold til farver, kan det gå at parre castor med orange for at forbedre castorens midterste orange bånd, hvis kaninen er for grå i det. De fraråder imidlertid, at blande andre farver ind over castoren.
Lille Rex i dalmatiner findes i flere varianter. Mange af disse dyr stammer fra Østrig og Schweiz. Hvor man begyndte at avle dem i 2004. Udfordringen for de østrigske og schweiziske avlere var, at der ikke fandtes Lille Rex i dalmatiner i USA, hvorfra man ellers importerede de fleste Lille Rex til Europa, så der måtte standard Rex ind over for at få pletterne. Nu om stunder findes der gode Lille Rex dalmatiner i de to lande. Det er også derfra de fleste af Graham Allans og mine dalmatiner stammer. Dalmatinerne findes i både to og 3 farvet. De 3 farvede findes i flere varianter, men kun den sort/gule variant er godkendt i de nordiske lande. Udfordringen ved dalmatinerne er at få prikkerne jævnt fordelt over hele kroppen, ikke for sammenvokset, samt ikke have for meget Schecke-udseende dvs. sommerfugl om næsen, ensfarvede øre samt ålestreg ned af ryggen.
Da jeg overtog Herbert Fochs kaninbesætning fulgte der et par sorte hunner med. De var små, havde et flot racepræg, samt en rigtig god tæt pels. Hunnerne er nu blevet suppleret med en sort han fra Sverige. Til sammen er det rigtig gode dyr med en høj standard, og små som jeg foretrækker dem. Det skal blive sjovt at arbejde videre med dem, og præsentere dem på landsudstillingen
Som nævnt findes Lille Rex i mange forskellige farver. Racen har været godkendt i Norden i små 2 år, og der er begyndt at komme gode avlere til, men der er plads til mange flere avlere af Lille Rex. Så skulle nogen af jer være faldet for den lille lodne fyr, så er det bare med at komme i gang, så vil kan blive nogle flere avlere.