Jeg har sat Sheila-Maria stævne for at høre om hende og hendes kaniner. Når valget er faldet på Sheila-Maria, er det fordi hun kan finde ud af at opflaske små moderløse kaninbabyer, og det vil jeg gerne vide noget om. Jeg tror ikke helt, at jeg har den tålmodighed der skal til for at opfostre små kaninbabyer uden deres mor. Jeg har selv benyttet den metode, at ligge ungerne på deres mors mave, for at de kan få noget at spise, hvis hun ikke selv har villet passe dem. Den metode gik jeg væk fra, da en hunkanin engang sprællede og med klørene fik sprættet maven op på en af ungerne. Side benytter jeg mig af metoden med at parre hunnerne samtidig, så der som regel er en reservemor til ungerne, hvis de af den ene eller anden grund ikke kan være hos deres egen.

Men ikke desto mindre, er jeg nysgerrig på, hvordan man gør. Det kan jo være, at man engang skulle få brug for det. Shela-Maria bor med sine bedsteforældre og mor på et nedlagt landbrug, med plads til heste og kaniner og alle de andre dyr Sheila-Maria har. Helt bestemt 3 heste, 3 hunde, 20 kaniner, en papegøje og et par pindsvin i dvale, som hun passer.

Det er ikke svært at finde frem til hvor Sheila-Maria bor, for der er fine skilte ved vejen, ”Skovbo Kaniner”, tidligere gik Sheila-Marias kaniner under navnet ”Lyon kaniner”, men eftersom hun nu har valgt at koncentrere sig om opdræt af Hermeliner, her hun gerne ville have en ny start også med navnet.

Men opflaskning af unger, det er jo det jeg kom for at høre om. Sheila-Maria har tidligere arbejdet på en minkfarm og har i den forbindelse erfaring med at opflaske moderløse unger.

Det er heller ikke let at finde frem til Sheila-Marias del af huset. For uden for hendes dør står en gennemsigtig sæk med tomme coladåser, og da jeg kommer ind er det ikke kaffe med cola, jeg bliver budt på. Det passer mig fint, for jeg er faktisk mere til cola end kaffe.

Sheila-Maria har gennemført første del af berideruddannelsen og har ellers deltaget i et par forskellige realityshows, pt. er hun dog sygemeldt p.gr. betændelse i bevægelsesnerven.

Sheila-Maria har boet i Brøndby for hun og hendes familie flyttede til det nedlagte landbrug i Bjæverskov ved Køge. Her fik Sheila-Maria plads til at dyrke sin passion for dyr. Og antallet af kaniner nåede hurtigt op på de 60-80 stykker. Sheila-Marias første kaniner var af racerne Hollænder, Dværgvædder og Tysk Vædder og et par enkelte Belgisk Kæmper. Dværgvædder passer til hvilken førstegangskanin Sheila-Maria skulle starte ud, i forhold til min fordom, om hvilke kaniner hvem startede ud med. Jeg er en generation ælde en Sheila-Maria og i min generation var der Hermelin man startede med, før det Hollænder, og i min fars generation. Han er 75 år gammel havde de Hvid Land. Det holder som regel stik, når der kommer under i min stald. Man kan næsten altid gætte sig frem til, hvilken kanin folk havde første gang.

Sheila-Marias Hollænder er derfor lidt overraskende, men det viser sig, at Sheila-Marias mor kendte en avler af Hollænder kaniner. Sheila-Maria siden haft mange andre racer seneste også Løvehoved og Hermelin. Sheila-Maria har ikke oplevet, at den ene race har været mere tam og rolig end andre, det er mere de individuelle forskelle på de enkelte kaniner, der gør sig gældende. Den betragtning er jeg faktisk enig i. Nu er det dog udelukkende Hermelin det gælder, og det i farven otter. Hun har købt en del dyr af Tore Båtflyktning Oftedal og har god støtte og hjælp fra ham.

Hun mener i den forbindelse, at det er meget lettere at opflaske kaninunger end mink. I det sidste stykke tid har hun opfostret 3 kaninkuld bl.a. hvis moderen ikke har villet tage sig af ungerne eller hun er død kort efter fødslen.

Ungerne der bliver opflasket kommer indenfor, hvor de ligger på en varmepude. De bliver fodret flere gange om dagen, da Sheila-Maria har bedre erfaring med det end bare at give dem engang i døgnet, som de ville få, hvis de var hos deres mor. Den første tid bruger hun en slags sprøjte med en gummedut på, som hun også bruger til at opflaske pindsvineunger. Når hun giver dem mælk, sker det ved at stikke sprøjten ind fra siden af munden, så overskydende mælk løber ud af den anden mundvig og ikke ned i halsen og kvæler ungen. Når hun fodre dem ligger de med et stykke stof på maven, som de kan masserer, som havde været deres egen mor. Det har hun indtryk af gør det lettere. Det lidt spøjse med dette tæppe, er at der er en masse stofsnipper i, og disse stofsnipper har lige samme størrelse som en kaninpat. Og da hun tager en unge op, for at vise mig hvordan man gør, er der også tydeligt, at ungen forsøger at passe på stoftotterne. Når ungerne er lidt ældre får de mælk af en flaske, og her anvender Sheila-Maria de små flasker, man kan købe på en tankstation med små slikkugler i. Smart! Disse flasker kan sættes op i buret, så underne selv tager, hvad de har brug for, når de har brug for det.

Oprydningen efter ungerne, og hold nu lige fast! Tager de 3 hunde sig af. De slikker ungerne og holder dem rene. Jeg er måløs! Hmm sådan kan det så også gøre, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil bringe det råd videre, og slet ikke hvis man skulle være den lykkelige ejer af en jagthund.

Ungerne starter ud med en blanding af piskefløde og kaffefløde. Det er meget individuelt, hvor meget de får, men ca. 2-3 ml pr måltid i de første 2 uger. Derefter ca. 4-5 ml. pr. måltid.

De bliver tilbudt almindeligt foder fra de er 2,5 uge gamle - så bestemmer de selv, om de vil nippe til det. Det grønne får de dog først når de er ca. 3,5-4 uger gamle, når Sheila Maria er sikker på at deres maver kan tåle det.

Når de er 3-4 uger drikker de selv, hvad de har brug for. Fra det tidspunkt får de en flasker op i buret.

Og så får ungerne Vitabiose for styrke tarmsystemet. Når ungerne er lidt ældre kan de klare sig med erstatningsmælk til killinger. Sheila Maria oplever ikke noget problem med at få mælken i ungerne, der gerne vil have mælken, men hun oplever til tider, at der er en unge, der ikke klarer den i et kuld. Ofte syner ungen pludselig hen bliver apatisk og dør hurtigt.

Sheila Maria oplever ikke, at der er nævneværdig forskel på undernes helbred, om de er opflasket eller har været hos deres mor. Men hun oplever, at de opflaskede unger som voksne er mere sensible, pivede og nervøse over for nye indtryk.

Interessant jeg har lært en masse. Men er stadig ikke helt sikker på, at jeg har tålmodighed til opflaskning. Tid til at få et hurtigt kig i Sheila Marias kaninstald. Hun har plads til 30 kaniner, men pt. er der en del tomme bure, så hun er i den misundelsesværdige situation, at hun har plads til flere kaniner. I stalden inden jeg vender næsen hjemad, får jeg også lige tid til at hilse på Alladin en chinchillafarvet Hermelin og Ares en brun zobelfarvet Løvehoved, som Sheila-Maria har købt af mig.

Sheila Maria. Avler af Hermeliner